Andelsboligforeningen Digesvalen byder velkommen

ABF Digesvalen:
Vi er en veldrevet andelsboligforening med en sund økonomi. Foreningen er oprettet i 2005 – består af 12 boliger, alle er 1-planshuse med skoven som nærmeste nabo og med bare 5 min. gang til vel nok Danmarks smukkeste udsigt over Kaløvig til Mols

Hvem er vi?
Beboere i alle aldre. Tæt ved busstoppestedet til bybusserne til Århus og ca 2 km. til flere dagligvareforretninger m.fl.

Boligerne:
Husene er i størrelser fra 103 – 117m2. Til alle huse er der carport, redskabshuse og have – ligeledes er haverne i forskellige størrelser – og individuelle anlagt.

Fællesareal:
2 gange årligt har vi en “grøn” dag, hvor vi i fællesskab rydder det grønne for ukrudt m.m. Men græsslåning/snerydning har vi købt assistance udefra.

Studstrup:
En mindre kystby i Østjylland med 891 indbyggere (2011) beliggende ud til Kalø Vig 16 km nordøst for Aarhus. Nærmeste by er Løgten-Skødstrup godt 2 km mod vest. Ligger i Aarhus Kommune. Djurslandsmotorvejen passerer 1 km vest for byen. (Ref. Wikependia)